Når vi taler om sund aldring, tænker vi ofte på det, vi ser på ydersiden: vores hud, rynker eller andre synlige tegn på aldring. Men mange processer, der studeres i aldringsforskning, starter meget dybere, nemlig i vores celler.1
Hver af vores celler er omgivet af en membran, der hovedsageligt består af fedtstoffer. Denne membran er langt mere end blot en ydre skal. Den er blandt andet involveret i cellens transport- og kommunikationsprocesser.²
Og deres fedtstoffer har en følsom side: de kan angribes og ændres oxidativt af frie radikaler.
Denne proces er kendt som lipidperoxidation. Samspillet mellem cellemembraner, fedtstoffer og oxidativ stress studeres derfor intensivt i aldringsforskning.¹
Ét vitamin spiller en særlig vigtig rolle: E-vitamin, især i form af α-tocopherol.
E-vitamin som en kædebrydende antioxidant
E-vitamin adskiller sig fra mange andre antioxidanter på ét afgørende aspekt: det er fedtopløseligt. Det betyder, at det findes i kroppens lipidrige strukturer, dvs. hvor oxidationsfølsomme fedtstoffer er til stede.
Frie radikaler produceres naturligt under vores stofskifte. UV-stråling, luftforurenende stoffer, intens fysisk anstrengelse eller cigaretrøg kan øge deres produktion yderligere.1 Hvis deres produktion overstiger kroppens antioxidante forsvarsmekanismer, opstår der oxidativ stress.
Lipidperoxidation kan udløse en kædereaktion: Når et lipid oxideres, kan der dannes et nyt radikal, der angriber det næste lipid. På denne måde kan reaktionen fortsætte på ubestemt tid inden for lipidrige strukturer.²
E-vitamin kan afbryde denne kædereaktion. α-Tocopherol kan reagere med lipidradikaler og derved forhindre den oxidative reaktion i at blive videreført til det næste lipid.²
Derfor omtales E-vitamin også i videnskaben som en "kædebrydende antioxidant".
Denne mekanisme forklarer, hvorfor E-vitamin er særligt vigtigt for at beskytte vores celler mod oxidativt stress.
Hvad E-vitamin kan ændre i vores hud
Denne forbindelse er særligt tydelig i vores hud. Den udsættes dagligt for ydre påvirkninger såsom UV-stråling. Dette kan føre til dannelsen af reaktive iltarter, som blandt andet oxidativt ændrer hudens lipider.
E-vitamins rolle i denne proces blev undersøgt i et studie med 16 raske personer. En delmængde af deltagerne tog 400 mg dagligt i otte uger. I.E. α-Tocopherol.³
Bagefter var E-vitaminkoncentrationen i hendes hud steget fra 0,55 til 1,6 ng pr. mg protein, næsten en tredobling.
Samtidig faldt koncentrationen af malondialdehyd betydeligt.³
Dette stof dannes under oxidationen af flerumættede fedtsyrer og bruges derfor som en markør for lipidperoxidation.
I dette studie var højere niveauer af E-vitamin i huden forbundet med en lavere markør for oxidative ændringer i dens lipider. Der blev dog ikke påvist nogen beskyttelse mod UV-induceret rødmen af huden.
Resultaterne illustrerer, hvor tæt hudens E-vitaminforsyning er forbundet med de biokemiske processer omkring oxidativ stress.
Hud og LDL: Hvad forbinder dem
Det er ikke kun vores hud, der indeholder oxidationsfølsomme lipider. LDL, ofte blot omtalt som "dårligt kolesterol", transporterer også lipider gennem hele kroppen.
LDL spiller en vigtig rolle: det transporterer kolesterol til forskellige væv. Kolesterol i sig selv er på ingen måde iboende negativt, da vores krop blandt andet har brug for det som en del af sine cellemembraner.
Lipiderne i LDL kan dog også ændres oxidativt.
Vitamin E-undersøgelsen om forebyggelse af åreforekomster (VEAPS) undersøgte denne sammenhæng over et gennemsnit på tre år. Deltagerne fik enten 400 mg dagligt. I.E. syntetisk α-tocopherol eller placebo.⁴
Resultatet: E-vitamin reducerede koncentrationen af cirkulerende oxideret LDL. Samtidig faldt LDL's modtagelighed for oxidation.
Der blev dog ikke observeret nogen opbremsning i den undersøgte progression af åreforkalkning.⁴
Hud og LDL virker i første omgang som to helt forskellige emner. Men på molekylært niveau er de forbundet af den samme proces: den oxidative modifikation af lipider.
E-vitamin stopper ikke aldring. Det opfylder dog en videnskabeligt anerkendt funktion i at beskytte vores celler mod oxidativ stress.⁵
Naturligt og syntetisk E-vitamin: Hvad er forskellen?
E-vitamin er ikke bare E-vitamin.
Begrebet omfatter en hel familie af fedtopløselige forbindelser bestående af forskellige tocopheroler og tocotrienoler. α-Tocopherol spiller en særlig vigtig rolle hos mennesker.⁶
Og selv med α-tocopherol er der en forskel, der næppe er synlig ved første øjekast.
Naturligt forekommende α-tocopherol har en klart defineret rumlig struktur: RRR-α-tocopherol.
Syntetisk fremstillet all-rac-α-tocopherol består derimod af en blanding af otte forskellige stereoisomere former. Kun én af disse svarer til naturligt forekommende RRR-α-tocopherol.⁶
Dette lyder måske i første omgang som en detalje, der primært ville fascinere kemikere. Denne rumlige struktur spiller dog en vigtig rolle i vores kroppe.
Vores lever indeholder det såkaldte α-tocopherol-transferprotein. Det spiller en nøglerolle i at bestemme, hvilke former for E-vitamin der fortrinsvis frigives til blodbanen.
Dette proteins selektive natur demonstreres ved en undersøgelse af dets bindingsegenskaber: Naturlig RRR-α-tocopherol blev sat som reference til 100 procent. β-tocopherol nåede 38 procent, γ-tocopherol 9 procent, og δ-tocopherol kun 2 procent.⁷
Studier på mennesker viser også forskelle mellem naturlig og syntetisk α-tocopherol.
Efter indtagelse var naturlig RRR-α-tocopherol i højere grad koncentreret i plasma og røde blodlegemer end den syntetiske sammenligningsgruppe i et farmakokinetisk studie.⁸
Naturligt og syntetisk E-vitamin kan ligne hinanden på etiketten. Biokemisk set er de dog ikke identiske.
Hvorfor E-vitamin er så interessant for sund aldring
Hud, cellemembraner, lipider og oxidativ stress kan umiddelbart virke som forskellige emner. Men i sidste ende fører de alle til det samme: Vores celler er afhængige af intakte, lipidrige strukturer.
Og det er netop her, E-vitamin spiller en særlig rolle.
Dens evne til at afbryde oxidative kædereaktioner i lipidrige strukturer gør α-tocopherol til en vigtig komponent i kroppens egne antioxidante forsvarsmekanismer.
De, der er optaget af sund aldring, bør derfor ikke kun se på de synlige tegn på aldring, men også på de grundlæggende processer i vores celler.
Det er værd at se nærmere på de forskellige former for E-vitamin. Naturlig og syntetisk α-tocopherol adskiller sig ikke kun i deres rumlige struktur, men også i, hvordan de bearbejdes af kroppen.
E-vitamin eksemplificerer således, hvor tæt vores cellers sundhed, beskyttelsen af deres lipider og det biokemiske grundlag for aldring er forbundet.
Kilder
¹ Pizzino G, Irrera N, Cucinotta M m.fl. Oxidativ stress: Skader og fordele for menneskers sundhed. Oxid Med Cell Longev. 2017;2017:8416763.
² Traber MG, Atkinson J. E-vitamin, antioxidant og intet mere. Frie radikaler Biol Med. 2007;43(1):4–15.
³ McArdle F, Rhodes LE, Parslew RAG m.fl. Virkninger af oral E-vitamin- og β-carotentilskud på ultraviolet strålingsinduceret oxidativ stress i menneskelig hud. Am J Clin Nutr. 2004;80(5):1270–1275.
⁴ Hodis HN, Mack WJ, LaBree L m.fl. Alfa-tocopherol-tilskud hos raske individer reducerer oxidation af lavdensitetslipoproteiner, men ikke åreforkalkning: Vitamin E Atherosclerosis Prevention Study (VEAPS). Cirkulation. 2002;106(12):1453–1459.
⁵ Forordning (EU) nr. 432/2012. Godkendt sundhedsanprisning for E-vitamin: E-vitamin bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.
⁶ National Institutes of Health, Kontoret for Kosttilskud. E-vitamin: Faktablad for sundhedspersonale.
⁷ Hosomi A, Arita M, Sato Y m.fl. Affinitet for α-tocopherol-transferprotein som en determinant for de biologiske aktiviteter af vitamin E-analoger. FEBS Letter. 1997;409(1):105–108.
⁸ Burton GW, Traber MG, Acuff RV m.fl. Koncentrationer af α-tocopherol i humant plasma og væv som reaktion på tilskud med deutereret naturligt og syntetisk E-vitamin. Am J Clin Nutr. 1998;67(4):669–684.